Efterårets arbejde

I august og september fik vi lagt fibernet ind og sat et trådløst accesspoint op i bygningen. Det betyder, at der er god forbindelse for alle.

I oktober har vi fået malet bygningen indvendig. Det var egentlig meningen at det først skulle ske til næste år, men der var flere og flere steder, hvor malingen var begynd at skalle af indvendigt og da maleren kigge forbi og sagde, at han havde tid, så blev det altså nu.

Ligeledes fandt vi her i oktober den perfekte sofa til rummet, hvor vi normalt har buffet. Så den måtte vi bare købe. Den passer bare perfekt ind i rummet.

Vi har fundet ud af, at der faktisk er en hel del arbejde for os, når vi lejer ud til fest. Derfor og så selvfølgelig på grund af alle forbedringerne, så hæver vi prisen endnu engang. OK, vi havde også bevidst sat prisen lavt til en start, men det er alligevel kommet bag på os, hvor hurtigt det er blevet en succes. Det er jo efterhånden hver weekend, at der er fest.

Og næste hver gang der er fest, så får vi fortalt, at det er meget billigt og at selvom vi hæver prisen med 1000 kr, så er det stadig billigt. Prisen stiger således fra 1.700,- til 2.700,-.

De som har booket i forvejen får det selvfølgelig til den pris, som de har booket til.

Vi skylder nogle billeder af alle forbedringerne og det bliver helt sikker det næste som bliver lagt op.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *